hvor jeg tilbyder
psykoterapi og
Access Bars
Velkommen
til mit terapeutiske rum
Elizh Maria Hansen, psykoterapeut
Jeg er optaget af samspillet imellem følelser, krop og psyke. Vi ved at psykiske problemer afspejles i kroppen og omvendt indvirker fysisk ubehag på psyken.
Min terapeutiske tilgang er derfor både psykisk og kropslig funderet, i form af samtale- og kropsterapi.
Når vi bliver "ramt" af livet, kan vi opleve at miste fodfæste og have svært ved at finde mening og retning. Da har vi brug for en tryg relation, hvor vi kan undersøge, arbejde med og skabe den forandring der skal til for at hele på ny.
I terapien har jeg netop fokus på, at skabe et trygt, nærværende og anerkendende rum til dette.
Det er ofte traumatiske hændelser, som blokerer vores livsudtryk.
Traumet kan være sket for nylig, eller noget der er båret på længe, evt helt tilbage fra barndommen. Det kan være sket een gang eller noget man har levet under i mange år. Mange forbinder traumer med seksuelle overgreb, ulykker, overfald og krigsoplevelser. Det kan dog også være svigt i barndommen, operationer, mobning, et voldeligt parforhold og lign. Traumatiske oplevelser, stress og chok kan sætte sig i kroppen og med tiden udvikle sig til smerter og sygdomssymptomer. Igennem terapien sker en nænsom kobling af oplevelsen /traumehistorien med de kropslige sansninger. Derved kan nervesystemet processe det hændte og vores iboende selvregulering går igang, så vi igen kan leve et glædesfyldt liv.
Relationer er omdrejningspunktet for vores måde at være i verden på. Vi er skabt til at relatere. Det starter allerede mens vi ligger i mors mave og efterfølgende fødes vi ind i vores første relationer. Her udvikles vores måde at knytte an til andre og her dannes de mønstre, som vi tager med os videre ud i voksen- og kærlighedsliv. Hvis vi senere udfordres ex. i forholdet til partner, børn, venner, kolleger, chefer m.v. kan det give mening at se nærmere på disse tidlige tilknytningsmønstre.
I terapien kan du ex. arbejde med følgende temaer;
sorg og tab chok og traumer relationer angst og depression livskriser personlig udvikling parforholdsproblematikker tristhed og modløshed stress og udbrændthed blive bedre til at sige fra og sætte grænser selvværd
ACCESS BARS BEHANDLING
Access Bars er 32 forskellige energipunkter som løber igennem og rundt om hovedet.
En Bar er en energibane mellem to punkter, som er forbundet med nogle centre i vores hjerne, som relaterer til specifikke livsområder , hvor der lagres tanker, meninger og blokeringer.
Under behandlingen ligger du behageligt på briksen, mens disse punkter (lagre) aktiveres via let og blid berøring.
En Bars behandling kan forstås som en slags oprydning af din mentale harddisk. Hjernebølgerne falder til ro og du kan opleve en meditativ tilstand, som aktiverer kroppens selvhelbredende kræfter.
Bars kan være et bidrag til både børn, unge og voksne og kan bl.a. hjælpe med;
ELIZH
Jeg har over 30 års erfaring i arbejdet med voksne og unge med svære problemstillinger, heraf de seneste 10 år som psykoterapeut i både psykiatrisk og privat regi, med særligt fokus på behandling af traumer og PTSD.
Af grunduddannelse er jeg hhv. Heilpraktiker og socialrådgiver og har dernæst uddannet mig, først til krop og gestalt terapeut, og efterfølgende til chok traume terapeut (Somatic experiencing practitioner) .
Desuden er jeg uddannet i ISP ( integral somatic therapy), som har fokus på at arbejde med de svære kropslige emotioner. Min tilgang er endvidere tilknytningsorienteret med baggrund i bl.a. Diane Poole Hellers DareE metode.
Endelig har jeg gennem årene taget mange forskellige kortere kurser, samt er løbende i egenterapi og modtager supervision.
Som menneske har jeg været søgende siden jeg var helt ung, hvilket bl.a. har ført til en næsten livslang meditationspraksis. Jeg har udforsket de fleste hjørner af spiritualitet, energiarbejde og selvrealisation og er blevet beriget mange steder. De seneste 8 år har kurser og tools fra Access Consciousness, været et stort bidrag, både fagligt og personligt.
Kontakt
Priser
Kontakt mig gerne for yderligere informationer
eller for at booke en aftale.
tlf. 25155592
elizhmaria@hotmail.com
Jeg har kliniklokale
Vindegade 20, 1., 5000 Odense C
Psykoterapi 75 min.
950 kr
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes elizh.dk